Sådan bliver du klædt på til at løbe dit første maraton

25. October 2021

Regel #1: start stille ud!

Hvis du er en af dem, der har en drøm om at engang gennemføre et maratonløb, så er det med at spidse ører nu og læse godt med. Der er nemlig nogle ting, som er utrolig vigtige, når man skal forberede sig til et maraton. Det vigtigste er nok at starte stille og roligt ud. Og hvorfor så det? Fordi din krop ikke er vant til den belastning, som du nu skal til at udsætte den for. Det betyder også, at det er vigtigt at holde nogle hviledage mellem dine løb, så du ikke belaster dine knæ og led mere end nødvendigt. Starter du ikke roligt ud og husker dine hviledage, kan du nemlig risikere at få skader, der er til stor gene og smertefulde. Og så får du med stor sandsynlighed ikke mulighed for at gennemføre det planlagte løb, da du ikke kan løbe i den periode, du kommer dig over din skade. Så vigtigst af alt – start roligt ud og pas på din krop!

 

Investér i et par gode løbesko

Dit fodtøj er alfa og omega, når du skal ud at løbe lange og krævende ture. Hvis noget af ruten er gennem skovområder og andet ujævnt terræn, kan du med fordel vælge trail løbesko herre modeller, der understøtter det ujævne og ustabile terræn. Så har du et bedre greb, når du løber, og mindsker risikoen for at vrikke om, samt træde eller lande forkert.

 

Hav energi med til løbeturen

Hvis du skal løbe langt og over mange timer er det ikke nok at få et godt solidt måltid nogle timer inden dit planlagte løb. Din krop får brug for mere energi – og hurtigt omsættelig energi for at du kan præstere dit bedste, og ikke ender med at gå sukkerkold eller besvime på løbeturen. Sørg derfor for at have vandbælte med, som du evt. kan fylde med saftevand, så du får lidt sødt, mens du løber. Du kan også med fordel have en energibar med, som du kan spise, når sulten melder sig efter den første time til halvanden. Så er du langt bedre klædt på til at komme godt i mål, uden at blive svimmel eller syg undervejs.