Kom godt i gang med investeringerne med den rette aktie platform

21. January 2022

Hvis du interesserer dig for aktier og gerne selv vil til at investere, er det essentielt, at du finder den rette aktie platform. Den finder du her. Når du er begynder inden for investeringer, har du naturligvis nogle helt andre behov og krav end investorer, der har arbejdet professionelt med aktier i flere årtier. Derfor bør du også vælge en aktieplatform, der egner sig til netop dig. I det efterfølgende kan du læse mere om, hvordan du finder en god handelsplatform, når du gerne vil investere i aktier.

Vælg en aktie platform med en lav kurtage

Når du skal købe eller sælge aktier, skal du betale kurtage. Det er et gebyr, som bliver opkrævet, når din aktiehandel går igennem. Gebyret består af henholdsvis et grundbeløb og så en vis procentdel af det beløb, som du handler for. Kurtagen er ikke nogen investering i sig selv, og sagt på et mere forståeligt dansk er det ”penge ud af vinduet”. Derfor er det altid en god idé at vælge en handelsplatform med en så lav kurtage som muligt. På den måde kan du i stedet investere flere penge.

Vælg en aktie platform med en høj grad af brugervenlighed

Når du er begynder inden for aktiehandel, kan det hele let komme til at virke overvældende. Derfor er det vigtigt, at du gør det hele så nemt som muligt for dig selv. Det betyder blandt andet også, at du bør finde en handelsplatform, hvor brugervenligheden er i top.

Du skal bruge din mentale energi på at foretage de rette investeringer. Du skal ikke bruge energien på at lede efter de nødvendige funktioner og lignende.

Derfor er det også en god idé at vælge en handelsplatform, der opererer på dit modersmål. På den måde skal du ikke bruge tankekapacitet på at oversætte og forstå udenlandske begreber og sætninger.

Giv dig selv mulighed for mangeartet handler

Når du skal vælge en platform, er det også en god idé at vælge én, hvor du får mulighed for at handle med flere forskellige slags værdier. På nogle platforme kan du nemlig handle med meget mere end blot aktier. Det kan blandt andet også være råvarer, valuta, kryptovaluta og forskellige indekser.

Det er nemlig vigtigt, at platformen kan understøttet din aktiestrategi. Du skal ikke føle, at din investeringsstrategi bliver begrænset af platformens kapacitet.

Få mulighed for en lav minimumsinvestering

De fleste begyndere inden for aktiehandel har ikke den største kapital til at starte med. Derfor er det også en god idé at vælge en aktie platform, der giver dig lov til at investere relativt små beløb. Det er nemlig vigtigt, at du aldrig investerer et beløb, som du ikke også har råd til at miste.